Korte, konkrete svar på de spørgsmål, flest stiller om løn, akkord, pension og vilkår i tagdækkerfaget.
Klik på et spørgsmål for at folde svaret ud.
Gennemsnittet ligger omkring 215 kr. i timen inkl. tillæg. Mindstelønnen efter overenskomsten er lavere, men akkordarbejde trækker den reelle timeløn op — ofte til 250–300 kr. for erfarne sjak.
Lærlingelønnen stiger gennem uddannelsen og ligger typisk mellem ca. 15.000 og 21.000 kr. om måneden. Voksenlærlinge (over 25 år) får ofte en højere sats.
Ja, sammenlignet med andre byggefag ligger tagdækkere i den øvre halvdel — især pga. akkordmuligheder og stor efterspørgsel på faglærte.
Fra nyudlært til meget erfaren stiger månedslønnen typisk med 30–35 %. Som sjakbajs eller formand kan du komme over 50.000 kr. om måneden.
Ved akkord aflønnes sjakket efter, hvor meget arbejde der udføres, ud fra en prisliste aftalt i overenskomsten. Et effektivt sjak kan derfor tjene væsentligt mere end mindstelønnen — det er den mest udbredte vej til høj løn i faget.
Meget varierende. En selvstændig tagdækkermester med få ansatte og god ordrebeholdning kan tjene 60.000–100.000 kr. om måneden, men bærer selv risiko, materialer, forsikringer og administration.
Efter Bygge- og Anlægsoverenskomsten indbetales samlet ca. 12 % af lønnen til arbejdsmarkedspension — hovedparten betalt af arbejdsgiveren. Ved en gennemsnitsløn svarer det til omkring 5.000 kr. om måneden.
Ja, overenskomsten fastsætter tillæg for overarbejde, typisk 50 % for de første timer og 100 % derefter samt for weekender og helligdage. På akkord aftales overtid ofte som en del af akkorden.
Overenskomstens mindstebetaling er lavere end den faktiske gennemsnitsløn — den reelle løn forhandles lokalt og trækkes op af akkord og tillæg. Meget få udlærte tagdækkere arbejder til mindstesatsen.
Det er et fysisk fag i højden og i al slags vejr, og det stiller krav til kroppen. Til gengæld er hjælpemidlerne blevet markant bedre, og lønnen afspejler, at faget kræver noget — både fysisk og fagligt.
